
|
Mit
navn er Gurli Maya. |
|
|
![]() |
Senere var det akvareller & collager. I 1983 var jeg på kunstskole - dog kun med det formål at snuse til de forskellige teknikker. Kunstakademiet var jeg også omkring - MEN beslutningen om at LEVE af min kunst blev taget i 1995, hvor jeg tog et sabbatår. Her lejede jeg mig ind på min søsters (kunsthåndværker-) -værksted og malede på store tekstiler - der senere skulle blive grundlag for de første store malerier. |
|
|
Det var en større proces med remasol - farve & ætsning
mm., hvorpå jeg eksperimenterede med tekstiltuscher, kridt etc.
og tegnede, hvad der åbnede sig for mig i et univers af symboler,
dyre- og menneskefigurer og tekster, der kaldte på at blive set
og manifesteret. Jeg har altid haft en livlig fantasi, masser af ideer og spontane indfald, som jeg har fulgt og som har ført mig vidt omkring ud i spændende eksperimenter og resultater. |
![]() |
|
![]() |
En lang periode
lavede jeg utallige collager med håndgjort papir, hvor selve papiret
og mit store behov for 3-dimensionelt udtryk var det udslagsgivende. Nogle
af dem er udvalgt til udstilling i Siena og Rom og er udgivet i bogform. I en anden periode var akrylmaleriet med forskellige materialer, jeg fandt på mine mange udlandsrejser, det der begejstrede mig - se for eksempel Egyptensmalerierne med sand fra pyramiderne i Cairo. |
|
|
Nu om
dage er det en kombination af mit håndgjorte papir, pasta, kridt
og aske, der giver den grundlæggende struktur, sammenkoblet med
for eksempel nogle af mine digte, tekster der trænger sig på
eller udspringer af teamet, filosofiske sentenser - og mine tegninger:
fortrinsvis kroppe, men også dyr. |
![]() |
|
![]() |
Jeg har lavet og laver en del bestillingsopgaver lige fra Bryllupscollager, personlige malerier til malerier til brug for kunstkalendere, etiketter til kunstvin & udsmykningsopgaver, for eksempel De 4 Årstider for Sparekassen Kronjylland, Egå. | |